Kort fortalt
Dette foredrag er første del af en foredragsrække og giver en enkel introduktion til, hvordan nervesystemet påvirker ro i kroppen og søvn i hverdagen. Du får en forståelig forklaring på, hvorfor uro og søvnbesvær ofte hænger sammen, også når man er træt og gerne vil sove. Vi taler om søvnhygiejne uden perfektionisme og om få, realistiske rutiner, der kan gøre en reel forskel. Du bliver introduceret til små, kropslige teknikker, som kan støtte nervesystemet og bruges direkte i hverdagen.
Billet: Ro i nervesystemet og bedre søvn (Foredrag i Nordvestsjælland)
Billet til fysisk foredrag i Nordvestsjælland.
“Ro i nervesystemet og bedre søvn”
Zafir Bæk
Tina Kjeldsen
Dette foredrag giver konkrete, brugbare redskaber til ro hverdagen.
Praktisk info
Dato: Torsdag 12. marts 2026
Tid: 19:30 – 21:00
Sted: Odsherreds Erhvervsforum
Søndre Vænge 19C, 4560 Vig
Varighed: 90 min inkl. Q&A
Pris: 95 kr pr. deltager
Varighed: 90 min inkl. Q&A
Din bekræftelsesmail fungerer som dokumentation for deltagelse.
På lager
Praktisk info
Dato: Torsdag 12. marts 2026
Tid: 19:30 – 21:00
Sted: Odsherreds Erhvervsforum
Søndre Vænge 19C, 4560 Vig
Varighed: 90 min inkl. Q&A
Pris: 95 kr pr. deltager
Billet og tilmelding
Når din betaling er gennemført, er du tilmeldt. Du modtager en bekræftelse på email.
Hvad du får med hjem
- En enkel forståelse af hvorfor søvn kan være svær, når nervesystemet er på overarbejde
- Konkrete søvnrutiner der virker i praksis, også når livet er rodet
- Små kropslige teknikker til at lande om aftenen
- En realistisk ramme for hvad der hjælper, og hvad der ikke er “hurtige fixes”
- Mulighed for spørgsmål og dialog
Hvem foredraget er til
Foredraget er for voksne med stress, tankemylder, uro og søvnbesvær, og for pårørende der gerne vil forstå og støtte bedre.
Det kommer vi omkring
- Nervesystemet i hverdagen, og hvorfor kroppen kan være “på vagt” ved sengetid
- Søvnhygiejne uden perfektionisme, de få ting der typisk giver mest effekt
- Overgange og rutiner, sådan gør du det realistisk
- Kropslige teknikker der kan dæmpe uro
- Sansestøtte som en del af et større puslespil, fx lys, lyd, temperatur, tryk og tyngde
Foredragsholder
Dette første foredrag fungerer også som en introduktion til foredragsrækken. Zafir står for det primære oplæg, mens Tina kort præsenterer sig selv, hendes faglige perspektiv og deres rolle i de kommende foredrag i serien, sammen med Silke Ena som kommer med i foredrag nr. to.
Zafir Bæk

Zafir lever selv med ADHD, langvarige søvnproblemer og traumer og har gennem mange år opbygget solid praktisk erfaring med at støtte børn, unge og voksne med angst, ADHD, autisme, PTSD, sensorisk uro og søvnforstyrrelser i at finde mere ro og få bedre nætter. Hun er også mor til Frigg, som lever med epilepsi og har omfattende funktionsnedsættelser, herunder søvnhandicap, ADHD og autisme, samt Idun, der lever med ADHD.
Zafir er stifter af den registrerede socialøkonomiske virksomhed RestfulBlanket i Vig. Gennem sit arbejde med udvikling af sansestøttende hjælpemidler, løbende samarbejde med fagpersoner og mange års praktisk rådgivning af familier og professionelle har hun opbygget en solid, erfaringsbaseret viden om søvn, sanseregulering og nervesystemets rolle i hverdagen. Zafir er medlem af RestfulBlanket’s ekspertpanel, et tværfagligt team af fagpersoner og erfaringsbaserede formidlere med erfaring i mental trivsel, stress, søvn, nervesystemregulering og realistiske strategier til mere ro i hverdagen.
Tina Kjeldsen

Tina er privat demenskonsulent og støtter pårørende, plejepersonale og organisationer med praktisk sparring og vejledning. Fokus er på at skabe mere forståelse, nærvær og energi i hverdagen, når demens ændrer livet. Hun har mere end 25 års erfaring med rødder i en autoriseret sundhedsfaglig baggrund samt mange års arbejde tæt på mennesker, der lever med demens, i private hjem, plejesammenhænge og på hospitaler.
Tinas metode tager udgangspunkt i menneskets livshistorie. Hun bruger erfaringer, relationer og vaner til at gøre adfærd mere forståelig og til at hjælpe andre med at reagere på måder, der opleves som respektfulde, rolige og meningsfulde. Hun er uddannet demenskonsulent og coach, har efteruddannelse inden for blandt andet sundhedspædagogik og neurorehabilitering og arbejder ofte med komplekse demensforløb med fokus på personalets trivsel og tilgange, der kan reducere behovet for antipsykotisk medicin. Hun trækker også på årtiers erfaring med meditation og deler guidede meditationer via sin Blæsenborg Meditation YouTube-kanal. Tina er medlem af RestfulBlanket’s ekspertpanel, et tværfagligt team af fagpersoner og erfaringsbaserede formidlere med erfaring i mental trivsel, stress, søvn, nervesystemregulering og realistiske strategier til mere ro i hverdagen.
Om arrangementet
Foredraget er en del af en lokal foredragsrække i Nordvestsjælland med fokus på nervesystem, søvn og trivsel. Formålet er at give konkrete redskaber og skabe trygge samtaler i lokalsamfundet, uden skam og uden mirakelkure.
Hvis du ønsker at fordybe dig yderligere, har vi samlet en række faglige og erfaringsbaserede artikler om søvn, uro, stress og nervesystemets betydning i hverdagen. Her kan du læse i dit eget tempo og finde perspektiver, der kan være relevante for din situation.
Overblik over hele serien
Foredrag 1
Ro i nervesystemet og bedre søvn
Foredrag 2
ADHD og søvn, når hjernen ikke vil slukke
Foredrag 3
Autisme, sanser og søvn, tryghed og struktur i hverdagen
Foredrag 4
Angst, uro og tankemylder, praktiske redskaber til ro
Foredrag 5
Demens og hverdagen: sådan passer pårørende på sig selv
Foredrag 6
Traumer, PTSD og tryghed: erfaringer fra Medusa-projektet
De øvrige foredrag bliver udgivet som separate event sider her på siden.
FAQ’s
Kan jeg få pengene tilbage hvis jeg bliver forhindret?
Jo, du kan afbestille frem til 48 timer før event start og få refunderet beløbet.
Skal jeg have en diagnose for at få noget ud af foredraget?
Nej. Mange oplever uro og søvnbesvær uden en diagnose. Vi taler bredt og praktisk.
Er det her medicinsk rådgivning?
Nej. Foredraget er viden og inspiration og erstatter ikke læge, psykolog eller anden behandling.
Bliver der solgt produkter på aftenen?
Nej. Fokus er hjælp og konkrete redskaber. Fysiske hjælpemidler nævnes kun som en mulig støtte blandt flere.
Vigtig disclaimer
Vi lover ikke mirakler, og vi kan ikke fjerne kompleksitet med én aften. Men vi kan give dig bedre forståelse og nogle redskaber du faktisk kan bruge, allerede samme uge. Hvis du har alvorlige symptomer eller er i behandling, så brug foredraget som et supplement og tal med din behandler om din situation.
