Ergoterapeut, neurospecialist og VISO-specialist med fokus på hjerneforandringer, psykiatri, neuropædagogik og sanseregulering
Kort overblik
• Faglig profil: Ergoterapeut med neurofaglig specialisering og praksiserfaring fra både kommunale indsatser, psykiatri og rehabilitering
• Kernefokus: Sanseregulering, trivsel i hverdagen, kognition, adfærd som kommunikation, og samarbejde med pårørende og fagpersoner
• Arbejdsform: Praksisnær rådgivning, supervision og undervisning, hvor faglig viden omsættes til konkrete greb i hverdagen
• Nuværende rolle: Ergoterapeut og neurospecialist hos Cervello (Roskilde) med bl.a. opgaver i VISO-regi
• Rolle hos RestfulBlanket: Faglig sparringspartner og reviewer på udvalgte tekster om nervesystem, regulering, neurodivergens og sårbare målgrupper
Kort introduktion
Betina Lassen er ergoterapeut med mange års erfaring fra arbejdet med mennesker, hvor nervesystem, sanser, kognition og hverdagsfunktion hænger tæt sammen. Hun har særligt fokus på, hvordan man kan skabe mere ro, tydelighed og ro gennem konkrete justeringer i miljø, rutiner, kommunikation og sansestimuli.
I dag arbejder hun som neurospecialist og VISO-specialist hos Cervello i Roskilde, hvor hun bidrager med rådgivning, praksissupervision og kompetenceudvikling på tværs af botilbud, hjemmevejledning og andre sociale indsatser. Hendes faglige styrke ligger i at gøre komplekse problemstillinger forståelige og anvendelige, uden at forsimple mennesker eller deres livssituation.
Faglig baggrund
Uddannelse og efteruddannelse
• Ergoterapeutuddannelsen, København (afsluttet 2001)
• Sundhedsfaglig diplomuddannelse (2011-2015) med moduler i tværfaglig rehabilitering, sundhedsfremme, forskningsbaseret praksis, undersøgelse af sundhedsfaglig praksis samt supervision, coaching og mentorship
• Marte Meo-terapeut (2017-2019) med fokus på videoanalyse af samspil og relationel vejledning
• Koordinering af komplekse forløb (diplommodul, 2020)
• Berøringspædagog (2007)
• AMPS, Assessment of Motor and Process Skills (2004)
• Psykiatrisk efteruddannelse med perspektiv på krop, psyke og sanseintegration (2006)
Erhvervserfaring
Betina har erfaring fra flere dele af sundheds- og socialområdet, blandt andet:
• VISO-rådgivning, praksissupervision og læringsforløb i socialfaglige indsatser (Cervello, 2025-nu)
• Mange år som specialist i demens og psykiatri i kommunalt regi, med rådgivning af personale og ledelse, undervisning, pårørendesamarbejde og udviklingsopgaver (2009-2024)
• Psykiatrisk praksis fra både hospitalspsykiatri og distriktspsykiatri
• Rehabilitering og vurderingsopgaver, herunder erfaring med udredning og behandlingsforløb i børne- og ungeområdet
• Længerevarende praksis med sanseintegration og arbejde med sanseprofiler, både i vejledning og i forløb
Formidling og faglig produktion
Betina har solid undervisningserfaring og har gennem årene undervist både fagpersoner, ledelse, samarbejdspartnere og pårørende. Hun har blandt andet arbejdet med undervisning i strukturerede vurderingsmetoder og i forståelsen af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos mennesker med hjerneforandringer, herunder demens. Hun har desuden bidraget til faglige artikler og formidlingsopgaver gennem sin karriere.
Fokusområder og specialviden
Sanseregulering og sensorisk forståelse
Betina arbejder med sanseintegration og sanseprofiler som et praktisk redskab til at forstå, hvorfor kroppen kan “larme” eller reagere kraftigt i bestemte situationer. Det handler ofte om overstimulering, underregistrering, uforudsigelighed eller manglende pauser, og om hvordan man kan skabe mere regulering uden at skælde ud, presse eller overforklare.
Det er særligt relevant for mennesker med sensorisk sensitivitet og neurodivergente træk, fx ADHD og autisme, hvor sanseinput kan opleves enten for voldsomt eller for svagt. Det kan også være relevant ved angst og PTSD, hvor kroppen kan være i vedvarende alarm, og hvor ro ofte kræver både ro, struktur og et mere venligt tempo.
Neuropædagogik i praksis
Betina arbejder neuropædagogisk med fokus på sammenhængen mellem hjernens funktioner, stressbelastning, udviklingshistorie og det konkrete hverdagsmiljø. Målet er at finde løsninger, der kan fungere i virkeligheden, og som kan holdes af både borger, pårørende og personale.
I praksis betyder det ofte:
• Klare, overskuelige rammer og rutiner
• Tydelig kommunikation og realistiske forventninger
• Individuelle strategier til pauser, overgangssituationer og krav
• Fokus på relation, værdighed og samarbejde frem for “kontrol”
Hjerneforandringer, adfærd og trivsel
Betina har dyb erfaring med mennesker med hjerneforandringer, herunder demens, og arbejder med at forstå adfærd og psykologiske reaktioner som meningsfulde signaler. Hun arbejder systematisk med at hjælpe fagpersoner og pårørende til at se mønstre, reducere belastning og støtte trivsel med respekt for både mennesket og sygdommens virkelighed.
Her er hendes tilgang typisk præget af:
• Nysgerrighed før konklusioner
• Individuel afprøvning frem for standardløsninger
• Skånsomhed i både kommunikation og indsatser
• Tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
Psykiatri og kompleks belastning
Med erfaring fra psykiatrien og fra arbejde med komplekse forløb har Betina et solidt blik for, hvordan stress, belastningsreaktioner og miljøfaktorer kan påvirke funktion, motivation, konfliktmønstre og evnen til at regulere sig selv. Hun arbejder praksisnært og helhedsorienteret, og lægger vægt på, at støtte skal passe til menneskets ressourcer, ikke til systemets idealer.
Tilgang og faglig etik
Betinas praksis er kendetegnet ved en rolig, respektfuld og evidensbevidst tilgang. Hun arbejder ikke ud fra en idé om “hurtige fixes”, men ud fra en forståelse af, at stabil trivsel typisk bygges op gennem små, realistiske ændringer, der kan gentages over tid.
Hendes faglige pejlemærker er ofte:
• Værdighed og samarbejde frem for skam og pres
• Funktion i hverdagen som et centralt mål, ikke kun symptomer
• Tydelige grænser for, hvad der kan forventes af et værktøj eller en metode
• Tværfaglighed, når problemstillinger kræver flere perspektiver
Erfaring med sårbare målgrupper
Betina har arbejdet med og omkring mennesker i sårbare livssituationer, blandt andet:
• Mennesker med demens og deres pårørende
• Mennesker med psykiatriske udfordringer i både behandling og hverdagsliv
• Børn og unge med rehabiliteringsbehov, herunder efter erhvervet hjerneskade
• Borgere med kognitive vanskeligheder og behov for tydelig struktur og skånsom støtte
• Fagpersoner og ledelser, der står i komplekse sager og har brug for fælles retning og et fælles sprog
Forsknings- og evidensbevidsthed
Betina arbejder i et felt, hvor ansvarlig praksis kræver både faglig erfaring og løbende blik for retningslinjer, metoder og forskning. Hun lægger vægt på, at man ikke overfortolker effekter, og at støtteværktøjer altid bør bruges med omtanke, individuelle tilpasninger og respekt for sikkerhed. For dig, der ønsker et mere dokumenteret overblik over forskning, evidens og faglige vurderinger på området, har vi samlet en nøgtern gennemgang af studier og resultater her: Forkningsoversigt og faglig kilder
Rolle hos RestfulBlanket
Som medlem af RestfulBlankets ekspertpanel bidrager Betina Lassen med faglig sparring og kvalitetssikring af udvalgte tekster, særligt der hvor emner som sanseregulering, neurodivergens, hjerneforandringer, psykiatrisk belastning og sårbare målgrupper kræver ekstra præcision og etisk omtanke.
Betina Lassen har, blandt flere andre tekster i vores vidensunivers, haft et særligt fagligt blik og valideret på netop disse artikler:
Hendes rolle kan blandt andet omfatte:
• Faglig rådgivning om formuleringer, afgrænsning og ansvarlighed i YMYL-indhold
• Review af udvalgte guider og temaer, fx om ADHD, angst og PTSD (se fx ADHD-guiden, angst-guiden og PTSD-guiden)
• Sparring om sanselige støtteværktøjer i hverdagen, hvor en tyngdedyne kan være én blandt flere mulige veje til mere kropslig ro
Oftede stillede spørgsmål
Hvad arbejder du med som ergoterapeut, når fokus er nervesystem og regulering?
Jeg arbejder med, hvordan mennesker fungerer i deres hverdag. Det kan være alt fra sansebelastning og kognitivt overskud til rutiner, miljø, kommunikation og støtte til pårørende og personale. Målet er typisk mere stabil trivsel og bedre mulighed for at mestre hverdagen.
Hvordan kan sanseregulering være relevant ved ADHD eller autisme?
Mange oplever, at sanseinput påvirker koncentration, uro, udmattelse og konfliktniveau. Når man forstår sin sanseprofil, kan man ofte justere omgivelser, pauser, forventninger og støtte, så kroppen får bedre mulighed for at falde til ro.
Hvad er en sanseprofil, helt enkelt forklaret?
Det er en måde at få overblik over, hvilke sanseindtryk der typisk stresser, dræner eller hjælper. For nogle er lys, lyd og berøring krævende. For andre er det svært at mærke kroppen tydeligt. En sanseprofil kan skabe sprog for noget, der ellers bare føles som “for meget” eller “for svært”.
Kan sanselige støtteværktøjer give mening ved angst, PTSD eller belastningsreaktioner?
For nogle kan sanselige strategier være en hjælp til at skabe mere kropslig ro i situationer med alarm og uro. Det bør dog ses som støtte, ikke som behandling i sig selv. Hvis symptomerne er voldsomme eller vedvarende, er det vigtigt at involvere relevante behandlere.
Hvad kan familier og pårørende gøre, hvis kroppen altid er på overarbejde?
Start småt. Vælg én ting, der gør hverdagen en smule mere forudsigelig, fx en rolig overgang, en fast pause eller mindre sansepres i bestemte tidsrum. Ofte er det vaner og rutiner, der gør forskellen, ikke den “perfekte” metode.
Hvornår bør man stoppe med at eksperimentere selv og søge faglig hjælp?
Hvis der er tegn på alvorlig mistrivsel, selvskade, ekstrem udmattelse, eller hvis familien konstant er i krise, bør man søge hjælp tidligt. Det samme gælder, hvis der er bekymring for sikkerhed, eller hvis funktion falder markant over kort tid.
Afgrænsning og ansvar
Indhold på RestfulBlanket er tænkt som oplysning og støtte, ikke som personlig udredning eller behandling. Betina Lassens bidrag erstatter ikke lægefaglig vurdering, psykologisk behandling eller anden individuel rådgivning. Ved alvorlige symptomer, hurtigt forværrende tilstand, selvmordstanker, eller hvis du er i tvivl om sikkerhed, bør du kontakte egen læge, akut hjælp eller relevant fagperson.
