Speciallæge i almen medicin med særlig interesse for insomni, traumeinformeret regulering og mindfulnessbaserede tilgange
Kort profil
Liselotte Rønne er speciallæge i almen medicin med mere end 25 års klinisk erfaring. Hun har gennem sit lægeliv arbejdet bredt med både fysiske og psykiske problemstillinger og har en særlig faglig fordybelse i langvarig insomni, stressrelateret uro og regulering af et overbelastet nervesystem.
Hun kombinerer klassisk medicinsk ansvarlighed med en traumeinformeret og kropsligt forankret tilgang, hvor tempo, tryghed og realistiske forventninger er centrale principper.
Hos RestfulBlanket bidrager hun som lægefaglig sparringspartner og reviewer af indhold relateret til regulering, angst, PTSD og sanselige støtteværktøjer.
Professionel baggrund
Liselotte er uddannet læge fra Københavns Universitet og blev speciallæge i almen medicin i 1995.
Hun har arbejdet mange år som praktiserende læge og har derigennem opbygget solid erfaring med:
- Helhedsvurdering af komplekse symptombilleder
- Samtalebaseret støtte ved stress og psykisk belastning
- Medicinsk ansvarlig vurdering ved søvn problemer
- Sammenhængen mellem krop, sind og hverdagsbelastning
I dag arbejder hun som afdelingslæge i Kriminalforsorgen, hvor hun møder mennesker med komplekse belastningshistorier, traumer og sammensatte helbredsproblemer. Det stiller høje krav til etik, stabilitet og en ikke-dømmende tilgang.
Supplerende specialisering
Ud over sin lægelige specialisering har Liselotte efteruddannet sig inden for:
- Somatic Experiencing (SE®)
- NARM® (NeuroAffective Relational Model)
- Mindfulnessinstruktion
- Insomnivejledning og ikke-medicinske strategier ved langvarig insomni
Denne kombination gør hende særligt kvalificeret i arbejdet med:
- PTSD og udviklingstraumer
- Angst og kropslig alarmberedskab
- ADHD og sansesensitivitet
- Autisme og behov for reguleringsstøtte
- Stressrelateret overaktivering
Faglige fokusområder
Insomni og natlig uro
Liselotte arbejder med insomni som et samspil mellem biologisk aktivering, tankemønstre, vaner og livsomstændigheder. Hun har både klinisk erfaring og personlig indsigt i, hvordan langvarig insomni kan påvirke livskvalitet og funktion.
Hendes tilgang er praktisk og nøgtern. Fokus er ikke på hurtige løsninger, men på gradvis regulering og realistiske justeringer. Tyngdedyner kan for nogle mennesker fungere som en strukturerende og beroligende ramme omkring hvile, særligt når nervesystemet har svært ved selv at finde ned i tempo.
PTSD, traume og autonom regulering
I arbejdet med traumer er hendes udgangspunkt, at kroppen ofte reagerer før tanken. Overaktivering kan vise sig som indre uro, hyperårvågenhed, flashbacks eller vanskeligheder med at finde ro.
En traumeinformeret tilgang betyder:
- Tempo og samtykke
- Fokus på kropslig tryghed
- Gradvis opbygning af reguleringskapacitet
- Undgåelse af pres og overvældelse

Angst og præstationspres omkring sengetid
Bekymring og forventningspres kan holde nervesystemet i alarm. Liselottes arbejde handler ofte om at mindske kampen mod symptomerne og i stedet skabe mere fleksibilitet og rummelighed i forhold til dem.
Mindfulness anvendes som et træningsprincip, ikke som et krav om at “slappe af”.
Neurodivergens og sanseregulering
Mennesker med ADHD eller autisme oplever ofte øget sensitivitet i nervesystemet. Her kan strukturerede rutiner, reduceret stimulering og kropslige støtteværktøjer være relevante. I nogle tilfælde kan en tyngdedyne indgå som et sanseligt støtteværktøj, når målet er at skabe mere kropslig ro og dæmpe vedvarende overaktivering.
Liselottes perspektiv er, at regulering skal føles tryg og frivillig. Strategier må aldrig blive endnu et præstationskrav.
Arbejdsfilosofi
Liselottes tilgang kan beskrives som:
- Evidensbevidst
- Helhedsorienteret
- Etisk forankret
- Praktisk anvendelig
Hun lægger vægt på, at ikke-medicinske tilgange ved insomni og uro bør være første skridt, når det er fagligt forsvarligt. Medicin kan være relevant i nogle situationer, men bør altid vurderes individuelt. For dig, der ønsker et mere dokumenteret overblik over forskning, evidens og faglige vurderinger på området, har vi samlet en selvstændig gennemgang her: Forkningsoversigt og faglig kilder
Erfaring med sårbare grupper
Gennem sit arbejde i almen praksis og Kriminalforsorgen har Liselotte omfattende erfaring med mennesker i social og psykisk udsathed.
Hun arbejder med respekt for:
- Kompleks traumehistorik
- Samtidig psykisk og somatisk belastning
- Social sårbarhed
- Skam og selvbebrejdelse
Hendes tilgang er stabil, rolig og ikke-dramatiserende.

Rolle i RestfulBlanket
Liselotte Rønne er medlem af ekspertpanelet hos RestfulBlanket.
Hun fungerer som:
- Lægefaglig sparringspartner
- Reviewer af indhold om regulering og insomni
- Rådgiver omkring ansvarlig kommunikation vedrørende angst, PTSD og sanselige støtteværktøjer
Hendes rolle er at sikre, at information formidles balanceret, realistisk og inden for ansvarlige sundhedsfaglige rammer. Hun yder ikke individuel behandling eller personlig lægerådgivning gennem RestfulBlanket.
Liselotte Rønne har gennemgået disse artikler og vurderet dem ud fra en faglig og klinisk forståelse af nervesystem, stress og traumereaktioner:
Dybtrykstimulering-og-nervesystemet
For en grundig gennemgang af principper, virkning og valg af korrekt tyngde kan man læse vores hvad er en tyngdedyne guide, som forklarer sammenhængen mellem tryk, regulering og søvn.
Afgrænsning
Denne profilside har til formål at give transparens om Liselotte Rønnes faglige baggrund og rolle i ekspertpanelet.
Indholdet er ikke personlig lægefaglig rådgivning. Ved vedvarende, alvorlige eller nye symptomer bør man altid søge individuel vurdering hos egen læge eller relevant sundhedsprofessionel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Liselotte Rønnes primære faglige fundament?
Hun er speciallæge i almen medicin med mange års klinisk erfaring kombineret med efteruddannelse i traumeterapi og mindfulnessbaseret regulering.
Hvordan forstår hun sammenhængen mellem et overbelastet nervesystem og vanskeligheder med at falde til ro?
Når nervesystemet er i vedvarende alarm, kan kroppen have svært ved at skifte til hviletilstand. Regulering handler ofte om gradvist at sænke aktiveringen gennem små, realistiske justeringer.
Hvordan arbejder hun med PTSD og traumer?
Hun anvender en traumeinformeret tilgang med fokus på sikkerhed, tempo og kropslig regulering frem for konfrontation eller pres.
Hvad er hendes syn på ikke-medicinske støtteværktøjer?
Ikke-medicinske tilgange bør som udgangspunkt være første skridt ved insomni og uro, når det er fagligt forsvarligt. Støtteværktøjer kan være relevante som del af en helhedsorienteret strategi, men erstatter ikke individuel sundhedsfaglig vurdering.