Demenskonsulent og VISO-specialist med fokus på komplekse forløb, praksisnær rådgivning og undervisning
Kort overblik
- Faglig rolle: Demenskonsulent, VISO-specialist, underviser og forfatter
- Primært felt: Demens og erhvervede hjerneskader på voksenområdet
- Typiske opgaver: Rådgivning til borgere, pårørende og personale, supervision, undervisning og fælles handleplaner i komplekse forløb
- Fagligt afsæt: Personcentreret omsorg med livshistorien som grundlag for forståelse, tryghed og strategi
- Rolle hos RestfulBlanket: Faglig sparringspartner og reviewer i ekspertpanelet, især på indhold om demens, pårørenderollen og sansestøttende hverdagsgreb
Kort introduktion
Tina Jenny Kjeldsen arbejder i krydsfeltet mellem demensfaglighed, nervesystemets belastningsreaktioner og det, der skal fungere i virkeligheden for familier og fagpersoner. Hun er kendt for en konkret, rolig og etisk funderet tilgang, hvor målet ikke er hurtige løsninger, men bedre forståelse, mere tryghed og mere overskud i hverdagen, især når forløb er komplekse og relationelt krævende.
Som medlem af RestfulBlankets ekspertpanel bidrager hun med praksisnær kvalitetssikring og faglig sparring, så indhold om regulering, uro, belastning og pårørenderolle bliver nuanceret, realistisk og ansvarligt formuleret.
Professionel baggrund
Tina beskriver selv, at hun er sundhedsfagligt autoriseret og diplomuddannet demenskonsulent og coach, suppleret med efteruddannelse inden for sundhedspædagogik, neurorehabilitering og neuropædagogik.
Hun er tilknyttet Neuropsykologisk Praksis som del af klinikkens VISO-specialistteam, hvor hun udreder og rådgiver i særligt komplicerede sager om demens og erhvervede hjerneskader på voksenområdet. Hendes VISO-rådgivning retter sig typisk mod borgere, pårørende og personale i forløb med kombinationsproblematikker som angst, uro, depression, udadreagerende adfærd og psykiatriske symptomer.
Hun har erfaring fra både sundheds og ældreområdet samt social og specialområdet, herunder ansættelser som demenskonsulent i Greve Kommune og Odsherred Kommune. Derudover har hun arbejdet som demensfaglig leder med personaleansvar og med et tydeligt fokus på at skabe et miljø, hvor praksis i videst muligt omfang støtter værdighed og trivsel uden unødvendig antipsykotisk medicin.
Under Covid-19 var hun tilknyttet de medicinske afdelinger på Holbæk Sygehus i forbindelse med komplekse medicinske indlæggelsesforløb.
Tina har også arbejdet med problemstillinger som magtanvendelse, personaletrivsel i komplekse forløb og kompetenceudvikling, samt forløb hvor udviklingshæmning og demens optræder samtidig. Hun har udviklet e læringsvideoer til pårørende og omsorgspersoner og har betydelig erfaring som underviser på temadage og kurser målrettet fagpersoner.
I et fagligt fællesskabsperspektiv har hun tidligere været næstformand i DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK), hvor hun i årsberetningen er angivet som demenskoordinator i Odsherred Kommune.
Som forfatter står hun bag bogen “Få overskud i hverdagen med demens”, udgivet i 2024 sammen med Caroline Heerup. Hun har også optrådt som oplægsholder i DKDKs årskursusprogram med afsæt i bogens tema om overskud hos omsorgspersoner.
Faglige fokusområder
Komplekse demensforløb og kombinationsproblematikker
En stor del af Tinas arbejde handler om det, der opstår rundt om demensdiagnosen i hverdagen: angst, uro, depressive symptomer, udadreagerende adfærd og andre belastningsreaktioner, som påvirker både den ramte og hele netværket. Hun arbejder praksisnært med at skabe fælles retning for pårørende og personale, så indsatsen bliver mere forudsigelig, sammenhængende og tryg.
Pårørenderollen og belastning over tid
Tina har et tydeligt blik for, at langvarige forløb ofte slider på de nærmeste. I hendes formidling fylder temaer som grænser, skyldfølelse, omsorgstræthed, sorg og den særlige uforudsigelighed, der kan følge med neurokognitive sygdomme. Hun arbejder med at gøre pårørendes handlemuligheder tydelige uden at lægge ansvar over på dem, og med at skabe realistiske strategier, der kan holdes i en travl og følelsesmæssigt presset hverdag.
Personcentreret omsorg med livshistorien som fundament
Tina arbejder ud fra et personcentreret helhedssyn, hvor livshistorie og relationer bruges aktivt til at forstå reaktioner, behov og adfærd. I praksis betyder det, at man leder efter mening og mønstre frem for kun at reagere på symptomer, og at man bygger indsatser på det, der skaber genkendelighed, værdighed og tryghed for det enkelte menneske.
Sansning, miljø og regulering i hverdagen
I mange demensforløb bliver nervesystemet let overbelastet, og små ændringer i lyd, lys, tempo, krav, søvn og relationel kontakt kan få stor betydning. Tina arbejder med sansestøttende og relationsbaserede greb, der kan reducere overstimulering og øge forankring, både i hjemmet og i professionelle rammer. Det handler om konkrete valg: kommunikation, rytme, forventningsafstemning og omgivelser, så hverdagen bliver mere tålelig og mindre konfliktfyldt.
Bro til angst, ADHD, autisme, PTSD og traumeinformeret praksis
Selv om Tinas kernefelt er demens og erhvervede hjerneskader, arbejder hun med mekanismer, der også er centrale ved angst, ADHD, autisme og PTSD: overstimulering, vedvarende alarmberedskab, behov for tryghed og betydningen af tydelige, sansesensitive rammer. I hendes perspektiv er det afgørende at skelne mellem diagnose og behov: to mennesker kan have vidt forskellige grunde til uro, men ofte kan regulerende hverdagsstrukturer og skånsom sansestøtte gøre en praktisk forskel, når det udføres med respekt for individuelle grænser.
Faglig tilgang og etiske principper
Tinas arbejde er kendetegnet ved et tydeligt etisk fokus: at se hele mennesket, arbejde personcentreret og vælge løsninger, der er fagligt solide og menneskeligt værdige. I praksis betyder det også, at hun lægger vægt på fælles strategier og på samarbejde mellem pårørende, personale og det relevante behandlingsteam, især når problemstillinger er alvorlige eller komplekse.
Hun beskriver desuden en mangeårig praksis med meditation og mental omsorg, som præger hendes formidling med ro, nærvær og en tydelig respekt for, at mennesker reagerer forskelligt, særligt under belastning.
Erfaring med sårbare målgrupper
Tinas praksiserfaring spænder fra kommunale plejecentre og hjemmepleje til tværfaglige samarbejder og rådgivning i særligt komplicerede sager. Hun arbejder med voksne i demensforløb, mennesker med erhvervede hjerneskader og deres netværk, og hun har også erfaring med forløb, hvor udviklingshæmning og demens forekommer samtidig.
Et gennemgående fokus er at beskytte relationer og værdighed i hverdagen. Når uro og konflikt fylder, handler hendes indsats ofte om at skabe trygge rammer, styrke kommunikationen og reducere belastning hos både den ramte og de mennesker, der står tættest på.
Forskning og evidens, sådan arbejder hun
Tina arbejder med at omsætte viden til praksis. Det indebærer både at kende forskningen og at kende dens grænser, samt at kunne formidle den i et sprog, som giver mening i en presset hverdag. Når temaer berører medicin, adfærdsudfordringer, kognitive indsatser og støtte til pårørende, læner hun sig typisk op ad anerkendte retningslinjer og systematiske evidensgennemgange.
- Nationalt Videnscenter for Demens som dansk videnshub for fagpersoner og udbredelse af evidensbaseret viden.
- NICE guideline om udredning, støtte og behandling ved demens med fokus på personcentreret praksis og støtte til pårørende.
- Cochrane review om kognitiv stimulation ved demens som eksempel på en systematisk vurdering af ikke medicinske indsatser.
- Cochrane review om antipsykotika ved agitation og psykosesymptomer som grundlag for nøgtern afvejning af effekt og bivirkninger.
For dig, der ønsker et mere dokumenteret overblik over forskning, evidens og faglige vurderinger på området, har vi samlet en nøgtern gennemgang af studier og resultater her: Forkningsoversigt og faglig kilder
Rolle i RestfulBlanket
I RestfulBlankets ekspertpanel fungerer Tina som faglig sparringspartner og reviewer. Hendes bidrag retter sig især mod indhold, hvor demens, pårørenderolle, belastning og sansestøttende hverdagsstrategier skal formidles ansvarligt, konkret og uden overdrivelser.
Hun bidrager også til, at RestfulBlankets kommunikation om regulering og tryghed holder tydelige grænser: panelets rolle er at kvalitetssikre og nuancere, ikke at stille diagnoser eller yde individuel behandling via en hjemmeside.
Tina Jenny Kjeldsen har, blandt flere andre tekster i vores vidensunivers, haft et særligt fagligt blik og valideret på netop disse artikler:
Hvis du vil orientere dig i vidensuniversets vigtigste indgange, kan du starte her: RestfulBlankets guides. Her findes blandt andet temaindgange om angst og kropslig uro, PTSD og tryghed og ADHD og regulering i hverdagen.
Afgrænsning og ansvar
Denne profilside er lavet som en faglig præsentation. Den kan ikke erstatte udredning, behandling eller individuel rådgivning i en konkret sag. Ved alvorlige, forværrede eller bekymrende symptomer bør du altid kontakte egen læge, vagtlæge eller relevant behandler. Akut fare kræver akut hjælp.
Tina giver ikke diagnoser via RestfulBlanket og kan ikke vurdere enkeltpersoners medicin eller behandlingsbehov online. Medicinske beslutninger træffes altid i samarbejde med læge og det relevante behandlingsteam.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en demenskonsulent, og hvornår giver rådgivning mening?
En demenskonsulent hjælper med at skabe overblik og konkrete strategier i hverdagen, både for den ramte, de nærmeste og de fagpersoner, der er omkring forløbet. Rådgivning giver typisk mening, når hverdagen bliver uforudsigelig, når samarbejdet mellem netværk og system bliver svært, eller når der er behov for fælles retning og trygge rammer i et komplekst forløb.
Hvordan arbejder du med uro og angst i demensforløb?
Jeg starter næsten altid med at undersøge, hvad der kan ligge bag reaktionen: smerter, overstimulering, misforståelser i kommunikationen, tempo og krav, ændringer i miljø, tab af kontrol eller utryghed i relationer. Derefter arbejder jeg med små, konkrete ændringer, som kan reducere belastning og øge forudsigelighed. Pårørende inddrages i det omfang, de ønsker og kan holde til.
Hvad betyder livshistorien, og hvorfor er den så vigtig?
Livshistorien giver nøgler til at forstå, hvad der skaber tryghed, og hvad der kan trigge utryghed. Vaner, værdier, tidligere roller og relationer kan bruges aktivt til at forme en hverdag med mere mening og færre konflikter. Når man kender mennesket bag symptomerne, bliver det lettere at vælge strategier, der respekterer værdighed og selvbestemmelse.
Hvordan kan sanser og miljø bruges til at støtte regulering?
Sanserne er ofte en direkte vej ind i nervesystemet. For nogle kan det hjælpe at arbejde med færre indtryk, tydeligere rytme, roligere tempo, mere forudsigelighed og en mere afstemt relationel kontakt. Sansestøtte kan også være helt konkrete greb som tryk, varme og afgrænsning, hvor en tyngdedyner for nogle kan fungere som ét muligt redskab blandt flere. Hvis man er i tvivl om, hvad er en tyngdedyne, kan det være hjælpsomt først at forstå princippet bag tryk og kropslig regulering, før man vurderer, om det giver mening i det konkrete forløb.
Hvordan kan pårørende passe på sig selv i et langvarigt forløb?
Det vigtigste er at gøre belastningen synlig og legitim. Mange pårørende forsøger at være stærke længe efter, at kroppen og psyken er begyndt at sige fra. Jeg anbefaler ofte at arbejde med tre spor samtidig: tydelige grænser, realistisk støtte fra netværk og system, og små rutiner, der giver pauser og restitution i hverdagen. Overskud er ikke egoisme, det er en forudsætning for at kunne holde.
Hvornår bør man altid tage kontakt til læge eller akut hjælp?
Ved pludselige ændringer i adfærd eller funktion, mistanke om infektion, alvorlig nedtrykthed, udtalt forvirring, stærk uro med risiko for skade, eller hvis der er tegn på bivirkninger fra medicin, bør man altid involvere læge eller relevant behandlingsansvarlig. Akutte situationer skal håndteres akut.
