Vi har levet med ADHD. Vi har børn med særlige behov. Vi har kendt søvnløse nætter, angst og den slags træthed, der sætter sig helt ind i knoglerne. Når kroppen ikke kan slappe af, uanset hvor meget man længes efter ro – så ved man, hvad det handler om.
Vi prøvede alt, i mange år. Men de hjælpemidler, der fandtes, virkede ikke for os. For stive. For varme. Fyldt med plastik og raslende kugler. De føltes forkerte. … Så vi gik i gang selv.
Arbejdet begyndte i 2019, da Zafir Bæk begyndte at udvikle en løsning til sin egen familie. I 2022 blev RestfulBlanket født som virksomhed. I dag driver vi et lille produktionsværksted i Vig i Odsherred, hvor vi udvikler og syr naturlige tyngdeprodukter med varmebehandlede rapsfrø og OEKO TEX certificeret bomuld. Produkterne bruges både i private hjem, i professionelle rammer og i sociale indsatser, hvor ro, sansning og trygge rammer er afgørende.
Vi testede. Smed i skraldespanden. Og testede videre.
Først med foderhvede. Jep. Det virkede lidt, men det kunne ikke vaskes. Så kirsebærsten. Det lugtede… af rødvin. Ikke lige det, man forbinder med afslapning. Videre til vindruekerner. Lidt bedre. Men stadig ikke helt rigtigt. Og så … rapsfrø.
Bløde. Lydløse. Naturlige. Vaskbare. Vi vidste det med det samme: Det var dem.
Vi begyndte at sy. Vi testede. Justerede. Vi nørdede. Og vi lyttede – til os selv og til jer. Det, der manglede, var ikke bare en tung dyne. Det var følelsen af et roligt kram. Og dét blev begyndelsen på noget større: en måde at skabe mere ro og støtte mennesker, der kæmper med uro, angst og søvn.
I dag arbejder vi for mere ro og social impact
I 2022 RestfulBlanket var født, og i dag, for os blev tyngdedynen ikke bare et produkt. Den blev et redskab i et større arbejde med at skabe mere ro, støtte og social impact.
Vi syr alle vores tyngdedyner selv i Odsherred. De er CE-mærkede som medicinske hjælpemidler og lavet af 100 % naturlige materialer. Men for os er dynen først og fremmest et redskab. Et redskab til at skabe mere ro, regulering og støtte for mennesker, der har brug for det.
Vi ved det, fordi vi mærker det selv. Og fordi I skriver til os. Om børn, der bliver i deres egen seng. Om angst, der slipper taget. Om ro, der endelig får plads. RestfulBlanket er blevet meget mere end en dyne. Det er et fællesskab.
Et sted, hvor sansning, ro og omsorg går hånd i hånd – uanset om du er barn, voksen eller firbenet.
Social impact er kernen i RestfulBlanket
RestfulBlanket er en registreret socialøkonomisk virksomhed. Det betyder, at produktionen ikke kun handler om varer på en hylde, men også om meningsfuldt arbejde, støtte til mennesker i sårbare livssituationer og dokumenterbar social værdi.
Vi arbejder blandt andet med Medusa projektet, Lærke projektet og Ro, Tryghed & Retning. Fælles for projekterne er, at de bygger på små skridt, tydelige rammer og respekt for mennesker, der har brug for mere nænsomhed end de klassiske systemer ofte giver plads til.
Vi arbejder ikke behandlende, og vi lover ikke mirakler. Vi laver fysiske redskaber og rolige rammer, der kan støtte kroppen i hverdagen, og vi gør det med så meget gennemsigtighed som muligt.
Tak fordi du er her. Tak fordi du tror på os.
For presse, samarbejde og dokumentation
Har du brug for korte fakta, billeder, pressevinkler eller kontakt til interview, finder du det på vores side med presse og mediekit. For faglig baggrund kan du læse mere om Zafir Bæk og vores ekspertpanel. For dokumentation, sociale projekter, fondsdialog eller erhvervssamarbejde henviser vi til de sider, hvor hvert område er beskrevet mere præcist.
Kort fakta:
Grundlagt som virksomhed: 2022
Udviklingsarbejde startet: 2019
Sted: Vig Erhvervspark, Odsherred
Stifter og talsperson: Zafir Bæk
Virksomhedstype: Registreret socialøkonomisk virksomhed
Kerne: naturlige tyngdeprodukter, lokal produktion og socialt ansvar
Dokumentation:
CE mærkning som medicinsk udstyr klasse I for relevante produkter
Udvalgte indsatser:
Medusa projektet, Lærke projektet, Ro i i nnercirklen, og Trygt Arbejdsliv
Restful hilsner,
Zafir Bæk, Stifter, RestfulBlanket 💙

Zafir Bæk | Stifter, foredragsholder og specialist i nervesystem og søvn.
Zafir er en drivende kraft i det daglige arbejde hos RestfulBlanket og stifter af virksomheden, hvor hun med ro, indsigt og skarp faglighed leder produktionen, fungerer som mentor for mennesker i sårbare situationer og lærlinge i forløb og sikrer, at hver dyne bliver udviklet med en dyb forståelse for både mennesket, nervesystemet og søvnens betydning. Med egen erfaring med ADHD, langvarige søvnproblemer og traumer samt mange års praktisk arbejde med børn, unge og voksne, forener hun entreprenørskab, formidling og specialiseret viden i sit arbejde som foredragsholder og specialist i nervesystem og søvn. Se Zafirs fuld bio.