Erhverv og B2B: Sanselig støtte til professionelle rammer
Hos RestfulBlanket samarbejder vi med en lang række professionelle aktører, der ønsker at tilbyde mere ro og tryghed til deres gæster, beboere eller klienter. Vores produkter er udviklet til at fungere i virkeligheden også når de indgår i en professionel drift, hvor hygiejne, vaskbarhed og holdbarhed er helt afgørende.
Vi tilbyder skræddersyede løsninger til erhverv, uanset om I driver et hotel med fokus på “sleep upgrades”, et plejehjem med behov for sansestimulering i hverdagen, eller en praksis, hvor klienter har brug for et fysisk anker under behandling.
Alle vores tyngdedyner er CE-mærkede som medicinsk udstyr (klasse 1), produceret i Danmark af 100 % naturlige materialer og designet til at kunne vaskes ved 60 grader og tørretumbles, så de passer ind i jeres faste arbejdsgange.
Herunder kan du læse mere om vores specifikke B2B-løsninger, udlånsordninger og muligheder for CSR-partnerskaber.
Tyngdedyner til hoteller og retreats
Giv jeres gæster en rolig “sleep upgrade” uden at skabe ekstra bøvl for housekeeping og vaskeri. Vores tyngdedyner er temperaturregulerende og designet til at køre som almindeligt sengelinned i driften. Vi tilbyder startpakker til test på udvalgte værelser eller på forespørgsel i receptionen.
Læs mere om løsninger til hoteller og retreats
Tyngdedyner til plejehjem og institutioner
Når et hjælpemiddel ikke kan vaskes hygiejnisk, bliver det et driftsproblem. Vores tyngdedyner er skabt til plejesektorens virkelighed: De klumper ikke, tåler op til 90 grader og kan tørretumbles — så de lever op til institutionelle hygiejnekrav og smitteforebyggelse. Vi tilbyder et uforpligtende 8-ugers pilotforløb, hvor I kan teste dynen i jeres egen drift, før I træffer en beslutning.
Læs mere om lån og løsninger til plejehjem
Lån et tyngdetæppe til din praksis
For terapeuter, psykologer og andre behandlere kan et tyngdetæppe være et effektivt redskab til at skabe grounding og tryghed under en session. Vi tilbyder en ordning, hvor fagpersoner kan låne og afprøve et tyngdetæppe i deres egen praksis.
Lån en tyngdedyne (Brugerprojekt)
Vi driver løbende et brugerprojekt, hvor frivillige med søvnproblemer, angst eller stress kan låne en tyngdedyne gratis i 8 uger mod at dele deres ærlige erfaringer. Dette projekt er med til at skabe åben viden om, hvordan sansende tyngde påvirker mennesker i hverdagen.
Læs mere om brugerprojektet og lån af tyngdedyne
DoggyRo: Ro-tæppe med tyngde til hundefaglige
For hundebutikker, internater, kenneler, dyrlæger og adfærdsfaglige tilbyder vi DoggyRo — et ro-tæppe med blid, jævnt fordelt tyngde, udviklet til situationer hvor hunde ofte bliver urolige: nye omgivelser, transport, kennel, rehabilitering og adfærdstræning. DoggyRo kan bruges både som salgsprodukt på hylden og som et praktisk redskab i den daglige drift. Vi tilbyder B2B-priser, et enkelt startkit og mulighed for White Label med eget logo.
Læs mere om DoggyRo til forhandlere og professionelle
ESG/CSR-partnerskab: Støt kvinder på krisecentre
Som virksomhed kan I indgå et meningsfuldt ESG/CSR-partnerskab med os og støtte Medusa-projektet. Jeres sponsorat går til restitutionspakker (tyngdedyner) til kvinder på krisecentre, som har brug for ro og tryghed i en svær tid. I modtager et ESG/CSR-certifikat og en årlig impact-update til jeres rapportering.
Læs mere om CSR-partnerskab og sponsorater
Kontakt os for B2B-priser og aftaler
Har I spørgsmål til vores erhvervsløsninger, eller ønsker I et konkret tilbud? Skriv til os på [email protected] eller ring på +45 29 82 29 73 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan understøtte jeres arbejde.