Sådan tester fagpersoner rogivende tyngde
Forfatter: Zafir Bæk, stifter af RestfulBlanket
Kort fortalt
Rogivende tyngde kan være et nyttigt sanseredskab i nogle professionelle rammer, men kun når det introduceres ansvarligt. Det må aldrig bruges som fastholdelse, belønning, straf eller erstatning for behandling. Det skal afprøves med samtykke, tydelig observation, mulighed for at sige fra og respekt for borgerens kropslige signaler. Denne artikel giver en praktisk ramme til fagpersoner, der vil teste nænsomt og dokumentere ordentligt.
Start med etik, ikke effekt
Når et redskab kan give ro, kan det være fristende at gå hurtigt i gang. Men i en professionel ramme er rækkefølgen vigtig.
Først kommer etik.
Dernæst kommer sikkerhed.
Først derefter kommer afprøvning.
Et rogivende redskab er kun hjælpsomt, hvis personen oplever det som hjælpsomt. Hvis det opleves som pres, kontrol eller manglende mulighed for at slippe væk, kan det gøre det modsatte af det, der var intentionen.
Derfor skal fagpersonens første spørgsmål ikke være:
“Virker det?”
Det første spørgsmål bør være:
“Føles det trygt for borgeren at prøve?”
Hvad fagpersonen skal afklare først
Inden afprøvning bør I afklare fem forhold.
• Kan personen forstå, hvad der skal ske?
• Kan personen sige ja, nej eller stop på en måde, I respekterer?
• Kan personen selv fjerne redskabet eller tydeligt bede om hjælp?
• Er der helbredsmæssige forhold, der gør ekstra tyngde uhensigtsmæssig?
• Er der tidligere erfaringer, der kan gøre kropsligt tryk utrygt?
NHS vejledning om brug af vægtede produkter fremhæver blandt andet vægt, supervision, fri bevægelse, mulighed for selv at fjerne produktet, helbredshensyn og løbende vurdering. Læs mere her: NHS vejledning om sikker brug af rogivende tyngde.
Afprøvning må aldrig være fastholdelse
Det vigtigste princip er enkelt:
Rogivende tyngde må aldrig bruges til at holde nogen fast.
Det gælder også, hvis intentionen er god. Hvis en borger rejser sig, skubber redskabet væk, bliver urolig, fryser, sveder, trækker sig eller siger nej, skal forsøget stoppe eller justeres.
University Hospitals Dorset skriver i deres vejledning om deep pressure og vægtede strategier, at udstyr ikke må bruges som restraint, og at barnet skal kunne komme fri. Samme etiske princip er relevant i alle rammer, hvor mennesker kan være sårbare. Læs mere her: NHS materiale om deep pressure og vægtede strategier.
Brug en tryghedsaftale
En tryghedsaftale kan være kort og enkel.
Den kan indeholde:
• Hvad der afprøves
• Hvor på kroppen redskabet må ligge
• Hvor længe første afprøvning varer
• Hvilket stoptegn personen kan bruge
• Hvem der er ansvarlig
• Hvad I gør, hvis personen bliver utilpas
• Hvordan I taler om oplevelsen bagefter
For nogle kan aftalen være mundtlig. For andre skal den være visuel, skriftlig eller støttet med billeder.
Det afgørende er ikke formatet. Det afgørende er, at personen har reel indflydelse.
Første afprøvning bør være kort
Start ikke med fuld brug.
Start med en lille test.
Eksempel:
• 2 minutter med redskabet over lår eller skuldre
• Fagpersonen er tæt på og observerer
• Personen får tydelig besked om, at de må stoppe
• Efter testen spørges der konkret: “Var det rart, neutralt eller for meget?”
• Kun hvis personen ønsker det, kan næste test være lidt længere
Mange professionelle begår den fejl, at de tester for længe første gang. Det kan gøre det svært at vide, om redskabet faktisk hjalp, eller om personen bare holdt ud.
Observer konkret, ikke fortolk for hurtigt
Skriv ikke kun:
“Borgeren blev rolig.”
Skriv hellere:
• Sad stille i 6 minutter
• Trak vejret langsommere efter cirka 2 minutter
• Skubbede redskabet væk efter 4 minutter
• Sagde “det er for varmt”
• Søgte mere tryk på skuldrene
• Virkede mindre motorisk urolig under samtale
• Bad selv om at prøve igen næste gang
Konkrete observationer er mere brugbare end store konklusioner. De gør det også lettere for kolleger at vurdere, om forsøget skal gentages, justeres eller stoppes.
Brug en simpel skala
Efter afprøvning kan personen svare med ord, tal, billeder eller farver.
En enkel skala kan være:
• Grøn, det føltes rart
• Gul, jeg er i tvivl
• Rød, det var for meget
For voksne kan I bruge 0 til 10, men kun hvis tal giver mening for personen.
Spørgsmål kan være:
• Var trykket rart?
• Var det for varmt?
• Følte du dig fri til at stoppe?
• Vil du prøve igen?
• Hvor på kroppen føltes det bedst?
Svarene skal styre næste skridt.
Særlige hensyn i arbejde med sårbare borgere
Social og Boligstyrelsen beskriver, at en tryghedsorienteret tilgang blandt andet handler om kontrol, ejerskab, tillid og tilpasning af fysiske rammer. Det er relevant her, fordi kropslige redskaber kan opleves meget forskelligt fra person til person. Læs mere her: Social og Boligstyrelsens anbefalinger om tryghed og kontrol.
Low Arousal tilgangen peger også på fagpersonens ansvar for at tilpasse krav og egen adfærd, så personen bedre kan bevare selvkontrol. Læs mere her: Low Arousal som afstemt pædagogik.
I praksis betyder det:
• Giv altid valgmuligheder
• Undgå at overraske kroppen
• Forklar før du lægger noget på
• Brug kort varighed
• Stop ved ubehag
• Lad borgerens oplevelse veje tungere end jeres hypotese
Hvornår bør man ikke teste?
Afprøvning bør udsættes eller kun ske efter faglig vurdering, hvis personen:
• Ikke kan fjerne redskabet eller bede om hjælp
• Har vejrtrækningsproblemer eller alvorlige kredsløbsproblemer
• Har nylige skader, smerter eller hudproblemer på relevante områder
• Bliver tydeligt utryg ved berøring eller kropsligt tryk
• Ikke forstår situationen og ikke kan give meningsfuldt samtykke
• Er i akut krise
Dette er ikke en fuld medicinsk liste. Ved tvivl bør der indhentes relevant sundhedsfaglig vurdering.
Læs også RestfulBlankets egen vejledning her: sikkerhed og kontraindikationer.
Hvad skal dokumenteres?
En god afprøvningsnote kan være kort.
Den bør indeholde:
• Dato og varighed
• Hvilket redskab der blev brugt
• Hvor på kroppen det blev placeret
• Hvilket samtykke der blev givet
• Hvad personen selv sagde eller viste
• Hvilke konkrete ændringer I observerede
• Om der var ubehag
• Om forsøget skal gentages, justeres eller stoppes
Dokumentationen skal ikke sælge redskabet. Den skal hjælpe jer med at træffe bedre beslutninger.
Hvor RestfulBlanket passer ind i professionel afprøvning
RestfulBlanket arbejder med naturlige, plastfri tyngdeprodukter med varmebehandlede rapsfrø, bomuld, dansk produktion, CE mærkning klasse I og mulighed for vask ved 60 grader. I professionelle rammer er det især relevant, fordi hygiejne, materialer, holdbarhed og tydelig brugervejledning betyder noget i drift.
Fagpersoner kan læse mere om afprøvning her: låneordningen til praksis.
Institutioner kan læse mere her: løsninger til institutioner.
Dokumentation for mærkning findes her: CE dokumentation.
En god test er en test, der kan stoppes
Det vigtigste kendetegn ved en god afprøvning er ikke, at personen bliver stille.
Det vigtigste er, at personen har mulighed for at sige fra.
Når en borger oplever, at stop bliver respekteret, bliver rammen mere tryg. Og først dér kan I reelt finde ud af, om rogivende tyngde er en støtte, en neutral oplevelse eller noget, personen ikke skal bruge.
Ofte stillede spørgsmål
Må fagpersoner bruge rogivende tyngde uden samtykke?
Nej. Personen skal så vidt muligt forstå, hvad der sker, og have reel mulighed for at sige til og fra. Hvis personen ikke kan give tydeligt samtykke, kræver det særlig faglig og juridisk opmærksomhed.
Hvor lang skal første afprøvning være?
Start kort. To til fem minutter kan være nok første gang. Det er bedre at gentage en tryg lille test end at presse en lang test igennem.
Hvad er det vigtigste at observere?
Observer konkrete tegn: vejrtrækning, kropsuro, ansigtsudtryk, varme, afvisning, egne ord og om personen ønsker at prøve igen. Undgå at konkludere for hurtigt.
Kan rogivende tyngde bruges under samtaler?
For nogle kan det fungere som fysisk anker under samtale. For andre forstyrrer det. Test kun med samtykke, kort varighed og tydelig mulighed for at stoppe.
Zafir Bæk | Stifter, foredragsholder og specialist i nervesystem og søvn.
Zafir er en drivende kraft i det daglige arbejde hos RestfulBlanket og stifter af virksomheden, hvor hun med ro, indsigt og skarp faglighed leder produktionen, fungerer som mentor for mennesker i sårbare situationer og lærlinge i forløb og sikrer, at hver dyne bliver udviklet med en dyb forståelse for både mennesket, nervesystemet og søvnens betydning. Med egen erfaring med ADHD, langvarige søvnproblemer og traumer samt mange års praktisk arbejde med børn, unge og voksne, forener hun entreprenørskab, formidling og specialiseret viden i sit arbejde som foredragsholder og specialist i nervesystem og søvn. Se Zafirs fuld bio.
Kilder og videre læsning:
Læs NHS vejledning her: sikker brug af vægtede produkter
Læs om deep pressure her: University Hospitals Dorset vejledning
Læs Social og Boligstyrelsens anbefalinger her: tryghed, kontrol og ejerskab i sociale indsatser
Læs om afstemt pædagogik her: Low Arousal
Læs RestfulBlankets professionelle afprøvningsside her: låneordningen til praksis
