Det naturlige skulder tyngdetæppe er til dig, der mærker uro i nakke, skuldre og bryst.
Naturligt skulder tyngdetæppe 70×100 cm er lavet til vågne pauser, ikke til nattesøvn. Du lægger det over skuldrene eller tværs hen over brystet, når du sætter dig i sofaen, lænestolen eller på meditationspuden. Tyngden hviler som et roligt pres omkring nakke, skuldre og øvre brystkasse, så pulsen får lov at falde lidt, og nervesystemet får en stille besked om, at det er okay at slippe dagen.
Mange bruger skulder tyngdetæppet, når de kommer hjem med spændte skuldre efter arbejde, sidder med en kop kaffe og kigger ud ad vinduet, læser en bog, laver åndedrætsøvelser eller mediterer. Det kan være en hjælp, hvis du går rundt med kronisk spænding i nakke og skuldre, mental overstimulering, stress, tankemylder eller bare en hjerne, der har svært ved at finde bremsen. Oplevelserne er individuelle, og tæppet erstatter ikke medicinsk eller psykologisk behandling, men for mange er det blevet et fast redskab til at lande kroppen i hverdagen.
Naturlige materialer uden plastik og glas
I stedet for syntetisk fiber og glas eller plastikgranulat er skulder tyngdetæppet fyldt med varmebehandlede rapsfrø, som ligger stille og jævnt i felterne uden raslen og hårde klumper. Det giver en blød cocoon følelse omkring skuldre og bryst, når du lægger tæppet over dig. Betrækket er i bomuld, OEKO TEX Standard 100 Klasse 1, så også sensitiv hud kan holde til at have tæppet direkte mod huden. Hele produktet er CE mærket medicinsk hjælpemiddel i Klasse I, så det lever op til skrappe krav om sikkerhed og kvalitet.
Tæppet er bevidst designet til at være køligt og lede kropsvarme væk. De fleste får hurtigere for varmt end for koldt, især med noget tungt over overkroppen. Derfor er varme og tyngde skilt ad: skulder tyngdetæppet giver vægten, og din almindelige plaid eller trøje giver varmen. Har du det for varmt, kan du nøjes med skulder tyngdetæppet. Fryser du, kan du lægge en let plaid ovenpå og stadig beholde roen fra tyngden.
Hvem passer skulder tyngdetæppe 70×100 cm til
Skulder tyngdetæppe 70×100 cm er til voksne og større teenagere, der mærker uro i nakke, skuldre og bryst og har brug for hjælp til at finde “pause knappen” i løbet af dagen. Størrelsen er lavet til at ligge hen over skuldrene som en kappe eller tværs over brystet, mens du sidder eller ligger let hævet. Det er ikke tænkt som et tæppe til at lægge over benene eller sove med hele natten, men som et målrettet redskab til overkroppen.
Det er et godt valg, hvis du ofte spænder op i skuldrene, har svært ved at falde til ro efter arbejde, oplever mental stress, eller hvis du bruger meditation, åndedrætsøvelser eller yoga som en del af din hverdag. Mange lægger tæppet over skuldrene fem til tyve minutter ad gangen, mens de trækker vejret dybt, læser eller bare kigger ud i luften og mærker pulsen falde.
Dansk håndværk og socialøkonomisk produktion
Naturligt skulder tyngdetæppe er designet i Vig i Odsherred og syet, fyldt og håndafsluttet på vores eget produktionsværksted samme sted. RestfulBlanket er en registreret socialøkonomisk virksomhed, hvor vi skaber stabile, meningsfulde arbejdspladser for mennesker, der trives bedst med tydelige rammer og håndværk i hænderne. Når du vælger skulder tyngdetæppet, får du ikke bare et produkt, men også dansk håndværk og et mere ansvarligt alternativ til masseproducerede plastikprodukter.
Jannick R –
Jeg kunne ikke være mere tilfreds. RestfulBlanket er producenten, så man får virkelig svar på alt.
Dorthe Kragh Hansen –
Vi har købt flere produkter fra restfulblanket, en hovedpude, en tyngdebamse og en tyngdeskulderpude til min datter med bl.a. ADHD. Bamsen sover hun med og skulderpuden bruger hun når hun skal have ro og koncentrere sig.
Zafir Bæk –
Hej Dorthe 💙
Tusind tak fordi du deler.
Det gør mig virkelig glad at høre, at I bruger flere af vores produkter – og at de hver især har fundet deres plads i jeres hverdag. At bamsen er med om natten, og at skulderpuden hjælper med ro og koncentration… det er præcis den fleksibilitet, vi håber, de kan give.
Når man lever med ADHD i familien, kan små redskaber, der giver kropstryk og ro, gøre en større forskel, end man tror.
Tak for jeres tillid – og for at fortælle om det.
Restful Hilsner, Zafir.
Janne –
Det føles som et menneskelligt kram selvom der ikke er en person der trygger