Hvorfor tyngde-dyner anbefales til autisme og ADHD

🤓 RestfulNerd 🤓

Hej RestfulNerds! I dag er mit emne, hvordan tyngdedyner kan gøre en forskel for mennesker med autisme og ADHD. (Jeg er selv en af dem, så jeg ved en del om det… 🤓) Det her er et emne, der ligger mit hjerte nært, fordi jeg ved fra mit eget liv (og verden omkring mig - når man selv er på spektret, er min oplevelse, at man ofte finder ‘lige børn’, som sin omgangskreds), hvordan noget så simpelt som en tyngdedyne kan skabe ro i en ofte eller til tider kaotisk hverdag. Hvis du har et barn, en ven, et familiemedlem - eller måske selv er på spektret, hvad enten det er indenfor autisme eller ADHD, så læs med. Måske har jeg lige de guldkorn du har ledt efter. 🥰

Hvordan hjælper en tyngdedyne?

En tyngdedyne bruger dyb trykstimulering, som er en terapeutisk teknik, der giver kroppen en følelse af tryghed og beroliger nervesystemet. For mennesker med autisme og ADHD kan denne effekt være en gamechanger. Tyngdedynens vægt hjælper med at reducere stress og angst, samt fremmer fokus og afslapning. Det er som et konstant, blidt kram, der fortæller kroppen: "Alt er okay."

"Dyb trykstimulering kan reducere sensorisk overbelastning og hjælpe med at regulere kroppen, især hos børn med autisme."
Dr. Temple Grandin, forsker og forfatter til "The Autistic Brain."

For børn og voksne med ADHD kan det også være en hjælp til at falde i søvn. Mange oplever problemer med rastløshed, urolig søvn og svært ved at slappe af, men tyngdedynens beroligende effekt kan gøre en kæmpe forskel.

For mit eget vedkommende udviklede jeg en massiv søvnforstyrelse, som 10 årig, hvor jeg ‘stoppede med at sove’. - selvfølgelig sov jeg indimellem, men flere nætter om ugen sov jeg slet ikke eller kun ganske få timer. Pga min søvnforstyrelse udviklede jeg angst - specielt for at skulle i seng og tanken om ikke at kunne sove. Derudover blev min skolegang endnu mere belastet, fordi jeg ikke sov. 😓 Jeg ville ØNSKE at råddet fra sundhedsplejersken på skolen havde været en tyngdedyne og ikke en øl inden sengetid …. (Ja! Det sagde hun sku! Det var ikke 80’erne for ingenting… øllen hjalp i øvrigt ikke. 😖) Det skal tilføjes, at jeg blev udredt første gang som 7 årig, men i 80’erne havde piger ikke adhd og det blev henlagt i 30 år, hvor jeg boksede med alle de ting der følger med, at være ‘forkert’. Men nu er jeg heldigvis ‘rigtig’ - bare med bogstaver tilsat - og er glad for at vide, hvorfor jeg har særlige behov. Blandt andet, når jeg skal sove eller er overstimuleret. 🥰

Tyngdedyner har også vist sig at være effektive for dem med autisme. Mange mennesker med autisme oplever sensorisk overbelastning, hvor lyde, lys eller selv små forandringer kan føles overvældende. Her kan tyngdedynen hjælpe med at give en følelse af stabilitet og ro midt i kaos.

Hos RestfulBlanket har vi stor erfaring i at vende folk med autisme til at bruge vores KerneRo tyngdedyner. Et ofte brugt ‘lige hack’ i den forbindelse, er i starten at have den liggende vedsiden af den person som skal bruge den, der hvor deres safespace er,- fx sofaen. Som oftest vil de begynde at nuldre de taktilt super beroligende rapsfrø, efter et stykke tid. Herefter oplever de fleste at have lyst til at prøve at tage dynen over benene og til sidst ender langt de fleste med at blive så glad for den, at de bruger den på hele kroppen, både dag (afslapning og lur) og nat. 🥰😴

En undersøgelse offentliggjort i Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology (2017) viste, at tyngdedyner reducerede angst og forbedrede søvnkvaliteten hos børn med autisme. Forældrene rapporterede også, at deres børn vågnede mere udhvilede og var mere fokuserede i løbet af dagen. Udover at det står i fine journals, så er det også generelt hvad vi får af tilbagemeldinger, fra forældre der køber vores KerneRo tyngdedyner. ❤️😁

Er der forskning bag tyngdedyner og ADHD?

Ja, der er faktisk en del! Fx en svensk undersøgelse fra Karolinska Institutet undersøgte effekten af tyngdedyner hos børn med ADHD. Resultaterne viste, at børnene oplevede færre udfordringer med søvnforstyrrelser, faldt hurtigere i søvn og vågnede mere udhvilede. Dette havde en positiv indvirkning på deres koncentration og humør i løbet af dagen. (Hvilket kan virke, som logik for burhøns, men godt at der bliver lavet forskning, som understøtter, det vi oplever ude i virkeligheden ☺️)

"Tyngdedyner hjælper med at reducere fysiologiske symptomer på uro og angst, hvilket kan forbedre søvn og adfærd hos børn med ADHD."
Journal of Occupational Therapy in Pediatrics, 2019.

Hvordan vælger jeg den bedste tyngdedyne?

Når det kommer til autisme og ADHD, er det vigtigt at vælge en tyngdedyne, der passer til behovene hos den, der skal bruge den. Tommelfingerreglen hedder, at dynen skal veje ca. 10% af brugerens kropsvægt. Når vi taler folk med ADHD og eller autisme, er der så stor variation på det område. Det handler alt sammen om, hvor påvirket den enkeltes nervesystem er. Dog er vores erfaring, at langt de fleste har effekt af en 7 kilos model. Enkelte lettere, flere tungere. Hvis du er i tvivl, så tøv ikke med at tage kontakt. Dette kan du gøre helt på den måde, du er tryg ved. Om det er kontaktformular, mail, telefon, messanger - vi skal nok svare dig og guide dig. Vi ved godt, hvordan det kan være at tage kontakt til en fremmed. ❤️

RestfulBlanket har tyngdedyner i forskellige vægte og størrelser, så der er noget for alle. - hvis vi ikke lagerfører det du ønsker dig, så kan vi nok godt hjælpe dig alligevel. Produktionen er vores egen, så vi kan altid finde en løsning. 🫶 - også er det også lige værd at nævne… vi laver også tyngdeveste! Ikke modeller, der minder om skudsikre veste og lyser langt væk af, at man er anderledes. Vi syr dem, så de passer til dig og din stil. Spørg endelig!

En gave til hele familien

Hvis du (som mig, ikke nødvendigvis med ‘Dobbelt konfekt’, hvor både forældre og barn/børn på spektret) er forælder til et barn med autisme eller ADHD, ved du, hvor meget uro og søvnproblemer kan påvirke hele familien. Når barnet sover bedre, sover I også bedre – og det kan mærkes på hverdagen. En tyngdedyne er ikke bare et produkt; det er en investering i mere ro og balance for jer alle.

Hvis du stadig er i tvivl, så prøv det - husk det der med verdens måske bedste returret - fordi vi næsten aldrig har brug for den ☺️. Tyngdedynen kan være den lille forskel, der gør en kæmpe forandring i jeres liv. Husk, du kan altid trygt købe hos RestfulBlanket. Vores dyner (veste, bamser, sovepøller og puder) er lavet med kærlighed og omtanke her i Vig, Odsherred, Danmark. 😍🥰

Med tyngende (men kærlige) hilsner,
Zafir 💙

Kilder:

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7823442/

https://www.additudemag.com/weighted-blankets-sleep-disorders-in-children-adhd/

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/11038128.2021.1939414

#RestfulNerd #tyngdedyne #vægtetæppe #søvn #sundhed #velvære #naturligtsundhed #mentalhealth #stressaflastning #dybtrykstimulation #naturligtvelvære #økologisk #sovegodt #livskvalitet #afslapning #roogmak #selvforkælelse #sundlivsstil #balance #mindfulness #yoga #meditation #naturligterapi #helbredendekraft

Forrige
Forrige

Virker det? Really? Restful Blanket

Næste
Næste

Velkommen til RestfulNerd